Brøndby · 3 vær. · 81 m²








Dejlig 3 værelses stuelejlighed på 81 kvm i Kirkebjerg i Brøndbyvester byttes. planløsningen er gennemtænkt og pladsen er godt udnyttet. I det store sydvendte køkken alrum er der godt lysindfald fra de store panorama vinduer og soveværelset og børneværelset har en god størrelse. Der er depotrum i lejligheden. Der er 20 kvm terrasse og have til lejligheden og på modsatte side mod øst er der ligeledes en lille terrasse, hvor man kan nyde morgenkaffen om sommeren. Kæledyr er tilladt og der er et P-hus, hvor man kan parkere 24/7, hvis man køber abonnement. boligen ligger centralt i forhold til offentlig transport. Bus 22 holder lige uden for døren, der er 5 minutters gang til den nye letbane på Ring 3 og det tager 10 minutter at gå til Glostrup St. med mindre man da vælger at tage bussen. Der er mange daginstitutioner i området, hvor Børnehuset Kirkebjerg holder til i nybyggede faciliteter nærmest i baghaven. Der ligger flere skoler i området, hvor Park Alle Privatskole er den nærmeste. I Kirkebjerg bydels Center finder man Netto, Superbrugsen, Jem og Fix, en bager, apotek, Fitness og Burger King, blot for at nævne nogle af mulighederne. Byggeriet er bygget og drives af AKF. Der er 2 vaskerier, 2 gæsteværelser til overnattende gæster og der er gratis workshop en gang om måneden, hvor dygtige seniorer reparerer alt fra cykler til huller i tøjet. I det nærliggende Kernen er der mange kulturelle og kulinariske tilbud og hver onsdag er der langbords middag for 85 kr. Fra AKF lægges der stor vægt på det sociale samvær og derfor er der gode muligheder for at komme hinanden ved og i den tilhørende fællesskabs app er man altid opdateret på aktiviteter og tilbud.
Opret profil for at kontakte ejeren
Se lignende boliger til denne bolig
Vi forener teknisk innovation, boligmarkedserfaring og juridisk ekspertise
Find svar på de mest almindelige spørgsmål om BoligByt.
Opret en gratis profil og find din næste bolig gennem direkte bytte
Tilslut dig 6.731+ andre boligbyttere